Skulle du have et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så er du velkommen til at komme ned i klubben eller skrive os en mail på hund@hundeklubben-SAK.dk

Har i et klubhus, og kan man få kaffe?

Ja. Vi har et hyggeligt klubhus, hvor vi som regel samles før og efter træningen. Her er der mulighed for kaffe, kage, sodavand eller hvad man nu ellers trænger til. Det er som regel også her vi afholder vores hyggelige arrangementer, møder og info/teoriaftener.

Er der mulighed for at hundene kan lege sammen?

Ja. Vi har et indhegnet areal, både til store og til de små hunde. Her kan de løbe frit rundt både før og efter træningen.
Imens kan førene tage en kop kaffe eller en sodavand, og nyde synet af hundene som leger sammen.

Gælder et medlemskab for flere hunde?

Ja - Et medlemskab gælder for en hustand. Dvs. at hvis I har flere hunde, så kræver det kun ét medlemskab.

Hvor gammel skal min hund være, for at starte til træning ved jer?

Generelt anbefaler vi at begynde med at træne jeres hvalp, så tidligt som muligt, dog anbefaler vi også at I har lært jeres nye hvalp at kende et par uger inden I starter til træning.
Hos SAK tager vi selvfølgelig højde for at jo yngre hvalpen er, jo mindre tid kan den koncentrere sig af gangen.

Hvordan træner i?

I vores hundeklub arbejder vi med positiv forstærkning. Vi belønner vores hunde, når de udviser den adfærd eller delmål som vi ønsker. Dette kan gøres vha. mange forskellige ting, som fx godbidder, klikker, verbal markør eller legetøj. Det varierer meget fra hund til hund, hvad der virker bedst for netop dén.
Derudover gør vi en stor dyd i at socialisere vores hunde. Enten før og/eller efter træningen. Vi har også en del fælles arrangementer hvor vi alle sammen mødes og hygger os.

Er der nogen racer som ikke må træne i klubben?

Alle racer, der er godkendt jf. den danske hundelov er velkommen til at træne hos os.

Kan man gå på flere hold med én hund?

Sagtens - Man vælger selv hvilke kurser, man ønsker at deltage på.

Træner i altid på faste dage i ugen?

Hvilke dage vi træner på, afhænger af den eneklte træner.
Vi tilstræber at holde os til den samme uge-dag på et kursus, for at mindske forvirringen ved skiftende træningsdage.
Men hold øje med kalenderen for de forskellige kurser.