Sallingsundvejens Agility og Kildeparkens Dressurklub
   Hundeklubben der giver pote

Sak er en veldresseret hunde- og ejerklub stiftet i 1976. Klubben har til huse i eget klubhus på Astrupstien ved Byggeren i Aalborg Ø.

Vi kan tilbyde hunde og ejere i alle størrelser, med og uden stamtavle, muligheden for at komme i en seriøs hundeklub, som sætter det sociale samvær mellem hunde og mennesker i højsædet.

Sak giver en grundtræning i lydighedsdressur, hvor ejeren lærer at motivere hunden til at følge sig.

Sak råder over en agilitybane, der er et sjovt og spændende forhindringsløb for hund og ejer. På dette anlæg med internationale mål har vi mulighed for at give agilitytræning, som giver adgang til deltagelse på konkurrenceniveau.

De træningsmetoder SAK anvender, både når det gælder agility og lydighed, adskiller sig ikke fra andre seriøse hundeklubber i Danmark. Men noget som er meget vigtigt, mener vi, er det sociale samvær blandt vore medlemmer. Derfor er vores hunde frie i pauser og inde i vores klubhus, noget som er til stor fornøjelse for hunde og ejere.

Ofte står mange som ønsker sig en hund med spørgsmål: "er det noget for os?", vil det nye firbenede familiemedlem trives og kan alle i familien leve med en hund.

Andre står med et problem med deres hund, som de har svært ved at løse. Dette og meget andet er SAK behjælpelig med at give et godt og velmenende svar på.

I løbet af året arrangerer vi foredrag, vi laver udflugter, og ikke mindst vores julearrangement, hvor der danses om juletræ og ja: selvfølgelig er der juleposer til hundene.

Sæsonen i SAK er: april - september om mandagen og
                         september – april om lørdagen.

Kontingent:
Kr. 600,- for 12 måneder, som betales kontant til kassereren.

Du har mulighed for 2 gratis prøvetimer. Før du begynder på 3. time, kræver vi din indmeldelse i klubben og betaling af kontingent for 12 måneder.